Adresse

Gl. Sellingvej 1, 8370 Hadsten

Om TBsupport

Vores ekspertise - din succes

TBsupport er din bogholder, uanset hvor i landet din virksomhed ligger. Vores adresse er i Jylland, men vi har også kunder på Sjælland og Fyn. Her fokuserer vi på at rådgive og hjælpe vores kunder med bogføring, regnskab, optimering af arbejdsproces, løn og meget mere.

Vi har serviceret virksomheder med bogholderi og administration siden 2010, og har bred erfaring inden for mange forskellige brancher, hvilket du som kunde hos os får stor glæde af.

Tina har altid haft let ved tal og altid lavet regnskaber. Derfor var det kun nærliggende, at hun i 2010 startede som bogholder ved siden af sit fuldtidsjob. Virksomheden voksede stille og roligt, og i 2011 tog Tina modet til at starte fuldtid som bogholder. Det har sidenhen vist sig at være den helt rigtige beslutning, og i dag har TBsupport stor succes med bogføring og digitalisering samt outsourcing af bogholderiet.

Vi bestræber os altid på at finde den rigtige løsning til hver enkelt kunde. Derfor er det vigtigt med en god kommunikation omkring dine forventninger og behov.

Kvalitet og nærvær

Hos TBsupport har vi fokus på kvalitet og nærvær i alt vores arbejde. Vores mange års erfaring gør, at vi altid leverer et solidt stykke arbejde, som vi ikke går på kompromis med. For os er det vigtigt, at du som kunde trygt kan lægge ansvaret fra dig og vide, at der bliver taget hånd om det.

Vi har et rigtig godt og tæt kundeforhold og samarbejde med alle vores kunder, hvilket også betyder, at vores kunder har tillid til os, og det arbejde vi udfører.

Hos TBsupport er det vigtigt, at alle har det godt med hinanden både kollegialt og arbejdsmæssigt, og vi er gode til at samarbejde og hjælpe hinanden, når der er behov for dette. Når vi fokuserer på hinanden, kan vi bedre samarbejde og spille hinanden gode.

tbsupport_hvorfor_vælge_outsourcing

Tina Bruun

Direktør/Bogholder

Mit navn er Tina Bruun, og jeg er indehaver af TBsupport.

Jeg har arbejdet med tal og kundeservice gennem hele mit arbejdsliv. Jeg er oprindeligt uddannet kontorassistent og har efterfølgende læst både økonomi, salg og markedsføring, projektledelse og ledelse.

Jeg brænder for at gøre bogholderi og administration let og overskueligt ved hjælp af gode arbejdsgange med fokus på digitalisering og integration, uden at gå på kompromis med kvaliteten af det endelige resultat.

I mit arbejde har jeg stort fokus på det tætte kundesamarbejde, som for mig betyder meget. Jeg sætter en ære i at give vores kunder et større overblik og en lettere hverdag.

Når jeg ikke arbejder, nyder jeg at rejse, læse en god bog, lave mad, og være sammen med min familie.

Ulla Køpke

Bogholder

Mit navn er Ulla Køpke, og jeg startede hos TBsupport i oktober 2019.

Jeg har en mangeårig og bred erfaring indenfor bogholderi, løn og administration. Jeg sætter en ære i at udføre store som små opgaver med samme omhu, hvorfor jeg vil gøre mit bedste i mit samarbejde og dialog med kunderne, så kunderne kan optimere deres arbejdsgang og fokusområder. Min drivkraft er et godt, solidt og langvarigt samarbejde og relationer med TBsupports kunder.

I min fritid nyder og værdsætter jeg tiden og nærværet med mine børn, familie og venner. Jeg nyder min fritid både på hjemmefronten samt på rejser. Jeg er ligeledes ofte at finde som tilskuer til fodbold med min familie, da det er en sport, vi finder stor passion for.

Tenna Sejten

Bogholder

Mit navn er Tenna Sejten, og jeg startede ved TBsupport 1. januar 2021. 
Jeg har tidligere arbejdet som bogholder hos et advokatfirma i en del år. Jeg har erfaring med diverse bogføringsprogrammer samt løn og administrative opgaver.

Jeg elsker nye udfordringer og er altid klar til at udføre nye opgaver og påtage mig nye kunder, der har brug for en ekstra indsats til at få bogføringen tilbage på sporet. Jeg er meget vedholdende og god til at tage hånd om nye kunder. Jeg sætter en ære i, at alt stemmer.

I min fritid kan jeg godt lide at tilbringe tid med min kæreste og vores skønne børn. Jeg går til hitfit dans. Jeg tilbringer en del tid med min familie og kommer oprindeligt fra Svendborg på Sydfyn.

Lene Christiansen

Bogholder

Mit navn er Lene Christiansen og jeg startede hos TBsupport i januar 2022. Jeg flyttede til Djursland fra Sjælland i 2021 efter mange år som selvstændig med butik og ejendomme.

Jeg kender til vigtigheden af at få en balance og også gerne et likviditetsbudget. Det er vigtigt for mig at tingene bliver gjort til tiden og efter de indgåede aftaler.

I min fritid dyrker jeg fitness, går lange ture, læser krimier, nyder rejser og at opdage mit nye opland. Sammen med min mand elsker vi at gå på de mange nye restauranter i bla. Aarhus. Ikke mindst elsker jeg tiden med mine børnebørn.

Christina Holst Thomsen

Bogholder

Mit navn er Christina Holst Thomsen og startede hos TBsupport maj 2023

Jeg har en sundhedsfarlig baggrund, og har i mange år haft ansvarsområder inden for bogholderi, administration og personale.

Jeg sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde over for vores kunder, og er løsningsorienteret, så hvis der skulle være en anderledes opgave, må der findes en løsning.

 

I min fritid træner og løber jeg, samt tilbringer tid med familie og venner hvor størstedelen befinder sig i København, hvor jeg er opvokset.

Kamille Bro

Bogholder

Mit navn er Kamille Bro, og jeg har været elev ved TBsupport fra 1. august 2021 til 31. juli 2023. Jeg har altid elsket tal og jeg valgte at uddanne mig indenfor dette fag.

Efter færdiggørelse af min uddannelse er jeg forsat som medarbejder i virksomheden

Jeg er en smilende pige der elsker at lære nye ting og at udvikle mig. Jeg elsker at hjælpe andre mennesker og gøre hverdagen lettere for dem.

I min fritid kan jeg godt lide at tilbringe tid med min forlovede, familie og venner. Jeg nyder at høre musik, danse, læse bøger og lære nye færdigheder.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vi sørger for, at din virksomhed er i trygge hænder. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Optimering af arbejdsgange for virksomheder

Hos TBsupport har vi mange års erfaring i optimering af arbejdsprocesser og arbejdsgange. Vi sørger for, at du får det fulde overblik over din virksomheds økonomi og vækst. Gennem tiden har vi erfaret, at vi som bogholder kan hjælpe virksomheder med at gøre en stor forskel, når vi kigger nærmere på de forskellige arbejdsgange og optimerer på jeres arbejdsproces. En optimering af arbejdsprocessen kan mindske jeres tidsforbrug på administrationen væsentligt, hvilket også kan påvirke økonomien positivt.

Vi gennemgår løbende dine arbejdsgange og laver forslag til forbedringer, når vi kan se, det har en positiv effekt. Vores mission er at gøre bogholderi og administration enkelt og struktureret for alle vores kunder.

Rådgivning og hjælp til bogføring og regnskab

Hos TBsupport er du garanteret en kvalificeret samarbejdspartner, som tager hånd om alle dine administrative opgaver. Du får tid til din virksomhed og dine kunder, mens vi tager os af alt det administrative. Ved outsourcing af dit bogholderi opnår du et fleksibelt, bekvemt og besparende samarbejde. Det har mange mindre virksomheder stor fordel af. Læs kundecases her.

bogholder og bogføring i Østjylland

TBsupport har sit kontor i Hadsten, og herfra servicerer vi flere forskellige kunder rundt omkring i landet. Geografisk dækker vi størstedelen af Østjylland, herunder bl.a. Aarhus, Silkeborg, Randers og Skanderborg, men vi har også kunder i resten af Danmark, herunder det øvrige Jylland samt Fyn og Sjælland. Det skyldes, at størstedelen af vores arbejde foregår digitalt, og det har derfor ikke den store betydning, om din virksomhed ligger i vest eller øst.

Vi arbejder både fra vores kontor i Hadsten eller kommer ud til dig, hvis du har brug for det.

 

Ønsker du hjælp til bogføring eller rådgivning om, hvordan du bedst digitaliserer din virksomhed, kan du altid kontakte os på telefon 50 99 49 32 eller via mail på tbsupport@tbsupport.dk. Vi står klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig hen imod en digitaliseret og optimeret arbejdsproces.

Tenna og Tina